Velkommen til min dagpleje. (Odense sø.)

Hos mig får dit barn en tryg hverdag, med fokus på natur og udeliv.

Lidt om mig:

Jeg er 36 år, og har arbejdet med børn i 10 år, bla. i indskoling og SFO. Jeg er kreativ og elsker at være i naturen. Jeg ligger meget vægt på nærhed, tryghed og omsorg i mit arbejde med børn. Jeg ved at det at få sit barn passet er en kæmpe tillidsag, derfor er det vigtig at der er god kommunikation mellem dig som forældre og mig.

Jeg bor på en hyggelig bondegård med min dejlige familie, min mand Rasmus, som til daglig arbejder i trælast. Nora på 6 år, som går i skole og Malthe på 3 år som går i naturbørnehave. Derudover har vi 2 søde hunde, som altid gerne vil nusses. Tre frække katte, som er fulde af spilopper. To kæmpe kaniner og et par heste som alle elsker at få gulerødder, en hel masse høns og en håndfuld ænder og nogen tykke duer. VI bor i skønne omgivelser, tæt på Davinde søerne, skov og marker.